
Årsager til kriser i livet
Livskriser påvirker selvværdet, der kan opstå tvivl om ens personlige identitet, og mening med livet. Kriser giver samtidig mulighed for vigtig selvindsigt, og kan skabe et fundament til nødvendige forandringer i livet.
Eksempler på hvad der kan starte en livskrise :
- Relationelle problemer. Parforholdsproblemer, utroskab, skilsmisse, en partner med lavt selvværd og jalousi. Konflikter med familie, nære venner, på studiet eller arbejdspladsen. Ensomhed og et manglende socialt liv.
- Identitets- og eksistentielle kriser.
– at skifte skole eller uddannelsesretning
– manglende åbenhed om seksuel orientering
– overgangen fra ungdom til voksenliv
– blive forældre eller aleneforældre
– har mistet sin personlige identitet i et forhold
– barnløshed eller savner en kæreste og egen familie
– at miste sit job, arbejdsløshed eller føle sig fastlåst i karrieren
– overgangsalderen for både kvinder og mænd
– børn der flytter hjemmefra eller pensionering - Alvorlige traumer. Oplevelse af overgreb og omsorgssvigt i barndommen, mobning i skolen eller på arbejdspladsen, fysisk og psykisk voldelige forhold og andre former for ubehandlet traumer, kan skabe dybe psykologiske og emotionelle kriser.
- Diagnoser som f.eks. adhd, angst, depression, autisme eller spiseforstyrrelse kan forværre livskriser, eller selv være årsagen til at en person oplever en krise.
- Sundhedsrelaterede problemer. Alvorlig sygdom, ulykker eller pludselige fysiske begrænsninger kan udløse kriser, både for den berørte person og for pårørende.
- Dødsfald og tab. Tabet af en elsket person, kan føre til en dyb krise og tung sorg.