Hvad er selvværd – og selvtillid
De erfaringer vi får tidligt i barndommen, og det miljø vi vokser op i, har stor indflydelse på vores selvværd. Ubehagelige oplevelser og traumer senere i livet kan yderlige forstærke et negativt selvbillede.
Lavt selvværd er ofte tæt forbundet med en frygt for – hvad vi tror, andre forventer af os – og fra vores egne interne krav, som ofte kan være meget høje og urealistiske. Manglende kontakt til egne behov, følelser, værdier og grænser ses tit.
Selvtillid er når du får anerkendelse fra din ydre verden, f.eks. udseende, tøj, bolig, møbler, uddannelses niveau, karakterer, arbejdstitel og økonomi. Dit selvværd løftes af høj selvtillid, men kan måske føles lidt tomt og meningsløst på længere sigt, hvis du samtidig har et lavt selvværd.
Når du er stolt af dine indre og ydre værdier og accepterer din unikke personlighed, med alle dens styrker og svagheder, så har du et sundt, selvkærligt og robust selvværd.
Tegn på lavt selvværd
- Nervøsitet, usikkerhed og angst. Du føler dig ikke god nok, og skammer dig måske over den person du er.
- Pleaser adfærd, du hjælper alle andre og glemmer egne følelser, behov og grænser. Du undgår konflikter for fredens skyld.
- Perfektionisme og en indre kritiker, der konstant fortæller hvad der er rigtigt og forkert.
- Ensomhed og relationsproblemer. Du har svært ved, at skabe autentiske, kærlige og ligeværdige relationer, og føler dig nogengange alene i andres selskab. Jalousi og misundelse kan også fylde i dit liv.
- Afhængighed og flugt væk fra din indre uro med f.eks. :
* dit studie, arbejde eller fritidsinteresser
* overdreven shopping, gaming eller skærmtid
* overfladiske relationer eller en overfyldt kalender
* alkohol/stoffer eller sex/porno - Stress symptomer. Når du ikke hviler nok i det menneske du er, vil dit nervesystem ofte være på overarbejde.
Info
Kriser i livet
Livsgrundlaget, selvværdet og ens personlige identitet er ramt.
Stress
Stress symptomer kan mærkes både i krop og sind.
Usund vrede
Vrede er en naturlig følelse og beskyttelse. Tegn på usund vrede.