Samtaleterapi
Med et terapiforløb hos mig investerer du værdifuld tid på dig selv, og et nærværende og fordomsfrit læringsrum. Du vil få plads og frihed til at reflektere over dit eget liv og åbne op for det du mærker og oplever i nu’et.
Personlig udvikling, indre ro og et styrket selvværd starter med en dybere selvindsigt. Du vil blive bevidst om hvordan dine opvækstvilkår, livshistorie og nuværende situation påvirker :
– dit selvværd, tankemønstre og følelsesliv
– hvordan du håndterer stressende situationer og kriser
– uhensigtsmæssige eller selvskadende adfærdsmønstre
– autenciteten og tilknytningsmønsteret med dine relationer
– vigtige valg og fravalg i dit liv, f.eks. din faglige retning, prioritering af fritid og fokus på sund kost og motion
I vores samtaler hjælper jeg dig med at finde frem til dine inderste behov, værdier, grænser og fremtidsdrømme – du vil begynde at prioritere dig selv og få et mere positivt selvbillede.
Din personlige identitet og retning i livet vil blive tydeligere for dig selv og dine nære relationer. Livet føles mere meningsfuldt, når du lever på en mere bevidst, autentisk og selvkærlig måde.
Min behandling er baseret på flere terapiformer og simple mindfulness øvelser, der tilpasses dine behov. I terapien har jeg et balanceret fokus på både dine tanker, følelser og fysiske sanser.
Med samtaleterapi vil du…
…blive bevidst om dine styrker, evner, ressoucer og grænser.
…lytte bedre efter dig selv, og turde følge det dine følelser og intuition fortæller dig.
…kunne tage vigtige valg og beslutninger i dit liv med mere ro i maven.
...mindske din angst ved krævende og uoverskuelige situationer. Frygten for at lave fejl, blive afvist eller få kritik vil fylde mindre.
…være mere i balance når livet føles svært, og nemmere kunne forstå, udtrykke og regulerer dine tanker og følelser.
…få et mere positivt tankemønster, og blive bedre til at acceptere og bruge mindre energi på de negative.
…sætte sunde grænser for dig selv, uden at få dårlig samvittighed.
…blive mere selektiv med hvem du bruger tid sammen med.
…gennemskue manipulerende adfærd og kunne sætte følelser og ord på det du oplever.
…finde hurtigere tilbage til dig selv, efter du er blevet påvirket af en ubehagelig situation.
…hvile mere i dit eget selskab og nyde alenetid uden at føle dig ensom.
…få lagt ubehagelige og måske traumatiske oplevelser og perioder i dit liv på den rette mentale hylde, så de ikke præger dit liv i alt for høj grad.
…lytte til dine krops signaler og tage dem alvorligt ❤️
Hvad er selvværd og selvtillid
De erfaringer vi får tidligt i barndommen, og det miljø vi vokser op i har en dybtgående indflydelse på vores selvværd. Ubehagelige oplevelser og traumer senere i livet kan yderligere forstærke et negativt selvbillede.
Lavt selvværd er ofte tæt forbundet med frygten for ikke at slå til. Denne angst kan opstå både eksternt – hvad vi tror, andre forventer af os – og fra vores egne interne krav, som ofte kan være meget høje og urealistiske. Vi begynder at tvivle på vores egen værd og ser os selv, som “ikke god nok”.
Andres meninger om dig, betyder oftest mere end din egen. Og med den indstilling, kan både dit forhold til dig selv, en kærlighedspartner, dit sociale liv og dit studie/arbejdsliv, komme på en hård prøve.
Det er vigtigt, at kende forskellen på selvtillid og selvværd. Selvtillid er når du får anerkendelse fra den ydre verden. F.eks. udseende, tøj, bolig, møbler, karakterer, uddannelsesniveau, arbejdstitel og økonomi. Selvtillid løfter dit selvværd, men kan måske føles lidt tomt og meningsløst på længere sigt, hvis du samtidig har et lavt selvværd.
Når du er stolt af dine indre og ydre værdier og accepterer din unikke personlighed, med alle dens styrker og svagheder, så har du et sundt, selvkærligt og robust selvværd.
Tegn på lavt selvværd
– Generaliseret angst præget af nervøsitet og usikkerhed. Du føler dig ikke god nok og skammer dig måske over den person du er.
– Social- og præstationsangst. Du bliver handlingslammet i presset og sociale situationer.
– Pleaser adfærd, du hjælper alle andre og glemmer egne følelser, behov og grænser. Du undgår konflikter for fredens skyld.
– Perfektionisme og en indre kritiker der konstant fortæller hvad der er rigtigt og forkert.
– Ensomhed og relationsproblemer. Du har svært ved, at skabe autentiske, kærlige og ligeværdige relationer, og føler dig nogengange alene i andres selskab.
– Afhængighed og flugt fra virkeligheden med f.eks. :
* dit studie eller arbejde
* overdreven shopping, gaming, skærmtid eller motion
* overfladiske relationer og en overfyldt kalender
* alkohol/stoffer eller sex/porno
– Vrede, misundelse eller jalousi er menneskeligt, men du mangler sunde måder, at håndterer disse svære følelser.
– Mentale og fysiske stress symptomer. Når du ikke hviler nok i det menneske du er, vil dit nervesystem ofte være på overarbejde.
Livskriser
Følgende situationer påvirker livskvaliteten for det enkelte menneske, relationer eller pårørende. Selvværdet bliver ramt, og der kan opstår tvivl om ens personlige identitet og mening med livet. Livskriser er samtidig en rigtig god mulighed til, at få værdifuld viden om dig selv og skabe nødvendige forandringer.
Relationelle problemer. Parforholdsproblemer, utroskab, skilsmisse, en partner med lavt selvværd og jalousi. Konflikter med familie, nære venner, på studiet eller arbejdspladsen. Ensomhed og et manglende socialt liv.
Identitets- og eksistentielle kriser.
– at skifte skole eller uddannelsesretning
– manglende åbenhed om seksuel orientering
– overgangen fra ungdom til voksenliv
– blive forældre eller aleneforældre
– har mistet sin personlige identitet i et forhold
– barnløshed eller savner en kæreste og egen familie
– at miste sit job, arbejdsløshed eller føle sig fastlåst i karrieren
– overgangsalderen for både kvinder og mænd
– børn der flytter hjemmefra eller pensionering
Alvorlige traumer. Oplevelse af overgreb og omsorgssvigt i barndommen, mobning i skolen eller på arbejdspladsen, fysisk og psykisk voldelige forhold og andre former for ubehandlet traumer, kan skabe dybe psykologiske og emotionelle kriser.
Sundhedsrelaterede problemer. Alvorlig sygdom, ulykker eller pludselige fysiske begrænsninger kan udløse kriser, både for den berørte person og for pårørende.
Dødsfald og tab. Tabet af en elsket person eller et kæledyr, kan føre til en dyb krise og tung sorg.
Psykiske lidelser. Angst og depressions lidelser og personlighedsforstyrrelser, som adhd, ocd eller skizofreni, kan forværre livskriser eller selv være årsagen til, at en person oplever en krise.
Hvad er stress
Stress er en belastningstilstand, som både kan mærkes psykisk, fysisk og adfærdsmæssigt. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav, overstiger vores mentale og fysiske ressourcer.
Menneskets naturlige stress og beskyttelses system kan gå i kamp, flugt og frys/kollaps tilstand. Systemet aktiveres helt automatisk for, at beskytte os selv.
Vores stress system er dog kun konstrueret til kortvarige stressende situationer. Stress udløser kemiske stoffer i vores krop, bl.a. kortisol og adrenalin. Ved længerevarende stress påvirker det vores logiske tænkning, følelsesregulering og immunsystem.
Ved langvarig eller kronisk stress kan det medfører alvorlige psykiske, fysiske og adfærdsmæssige problemer. Angst og depressions lidelser ses ofte i forbindelse med et overbelastet nervesystem.
Alle stress symptomer varierer i styrke. Det er vigtigt, at få snakket med en professionel om behandling. Herunder også egen læge, hvis du skal sygemeldes.
Stress symptomer :
– Angst præget af nervøsitet, usikkerhed, tankemylder, frygt, overbekymring eller panik/dødsangst
– Depression. Følelser som udbrændthed, tristhed, håbløshed eller tomhed
– Aggression. Indre vrede og et voldsomt udadreagerende temperament.
– Hyppige relationsproblemer og unødvendige konflikter
– Hukommelses og koncentrationsbesvær. Problemer med, at holde overblikket og tage beslutninger
– Søvnproblemer og konstant træthed
– Spændinger og smerter i muskler og led, hovedpine og ubehag, som svimmelhed og kvalme. Generel uro i kroppen.
Hvorfor bliver vi vrede
Vrede er en naturlig følelse og adfærd, der grundlæggende beskytter os selv og vores nærmeste. En sund vrede er, når du på en reflekteret og bestemt måde, reagerer på din omverden. Du sætter tydelige og meningsfulde grænser.
En usund og destruktiv vrede er f.eks. et eksploderende temperament, jalousi eller indre konstant vrede. Ukontrolleret vrede er særdeles skadelig for din egen mentale trivsel og i forholdet til dine nære relationer.
Ukontrolleret vrede kan pludselig vækkes, når der er nogen eller noget, der bevidst eller ubevidst, rammer noget sårbart og værdifuldt for dig. Det kan også være et tegn på stress, når din lunte er kortere end normalt.
Usund vrede kommer fra et sted dybt indeni dig og som du måske ikke selv er bevidst om. Det vil ofte være ubehandlet oplevelser i dit liv fra f.eks. din barndom med omsorgssvigt eller overgreb. Men det kan også stamme fra traumatiske oplevelser fra senere livskriser, som der ikke er blevet taget kærlig hånd om.
Tegn på usund vrede :
– Konstant indre irritation og negative dialoger med dig selv
– Vredesudbrud på umiddelbart mindre betydningsfulde “ting i livet”
– Skam og skyld udebliver efter vredesudbrud
– Voldsomme følelsesmæssige reaktioner på f.eks. uretfærdighed og svigt
– Hyppige relationsproblemer og konflikter i dit forhold eller med bestemte nære relationer
– Jalousi, misundelse på andre og urealistisk frygt for, at miste nære relationer
Hvis du er interesseret i mere viden om f.eks. kriser, stress, angst, depression anbefaler jeg Psykiatrifondens hjemmeside.