Carsten Lyn - Psykoterapeut MPF - Eksistentiel psykoterapi - København Østerbro

Hvem er jeg

I 2017 stod jeg midt i en eksistentiel livskrise, stressen var vendt tilbage, og jeg kunne mærke et seriøst behov for nye retninger og værdier i mit liv, både privat og fagligt. Så efter 30 år på arbejdsmarkedet i roller som bl.a. konsulent, senior projektleder og chef, forlod jeg bevidst min daværende karriere.

Jeg drog ud på en 5 måneder lang udenlandsrejse, blev certificeret yogainstruktør i Indien, og fandt mere ro. Rejsen gav mig også tid til, at finde ind til kernen i mig selv, og undersøge hvilken faglig retning jeg brændte mest for.

Det førte til, at jeg i 2018 begyndte på mit 4-årige studie på Psykoterapeutisk Institut. Samtidigt arbejdede jeg med psykisk sårbare borgere på bosteder, og var frivillig mentor for udsatte unge.

Jeg arbejder med både tanker, følelser og krop i min terapi, da de uløseligt hænger sammen. Simple mindfulness øvelser bliver anvendt, hvis mine klienter mærker uro i krop og sind.

Selvstændig psykoterapeut siden 2021. Jeg fastholder et prisniveau på terapiforløb, der gør det muligt for flere, at få professionel støtte og hjælp – uden at gå på kompromis med kvaliteten i terapien, og min glæde i at hjælpe mennesker.

Årgang 1970. Far til voksen søn ❤️

Klient udtalelser

“I mit møde med dig, er jeg meget hurtigt tunet ind på, hvad der nok har været den rigtige vej for mig længe, men som jeg har haft så uendelig svært ved at få taget skridtet hen imod” – mand, 42 år

“Carsten er åben og tillidsfuld . Han bringer tit sig selv i spil hvilket medfører en god og konstruktiv dialog” – kvinde, 51 år

“Knuden i min mave er væk, selvom vi kun har snakket om mit liv. Jeg har fået kontakt med mit indre og mine behov, og det kan især mærkes i mine relationer” – kvinde, 37 år

“Han er god til, at finde løsninger, som åbner nye døre og muligheder” – mand, 29 år

“Hans skæve humor gør, at man altid føler sig godt tilpas i hans selskab” – kvinde, 56 år

“Du har inspireret og motiveret mig til, at tage mig selv mere seriøst og blive meget mere tydelig over for min familie” – kvinde, 22 år

“Det har været ren balsam for min sjæl, at gå i terapi hos Carsten” – mand, 36 år

“Jeg forstår mig selv meget bedre nu, og spændingerne i min krop, og tankemylderet fylder væsentligt mindre” – mand, 63 år